Til Alanya fra Antalya i Tyrkiet . Tag videre til Mahmutlar

Om Alanya

Navnet stammer fra den seldsjukkiske sultan Alaaddin Keykubat, som byggede byen op sådan som vi kender den i dag, i 1224. Indbyggertallet varierer meget fra sommer til vinter. Det officielle indbyggertal er dog ca. 100.000 hvoraf ca. 15.000 er europæere.

Luksus Lejligheder på den Tyrkiske Riviera – Mahmutlar ved Alanya - KUN direkte fra Bygherrer - Priser fra 39.500 euro – en god investering!


På afstand ser man byens varetegn, den 250 m høje borgklippe, med citadellet omgivet af en 8 km lang borgmur. Klippehalvøen med den gamle bydel danner skel mellem Pamfylien mod vest og Kilikien mod øst. Sin store tid havde Alanya i 12.-13. årh. som vinterresidens for de seldsjukkiske sultaner i Konya, der her havde skibsværft og flådehavn. Den travle handelsby med en befolkning af grækere, jøder og saracenere blev i 1471 erobret af osmannertyrkerne. Det siges at Kleopatra og Antonius tilbragte deres hvedebrødsdage i Alanya og således var stedets første turister. Nu har de gode badestrande og det gode klima fået den moderne turisme til at blomstre.

Tyrkiet lejlighed købe lej leje antalya alanya. Mahmutlar burdur turkey turkei türkiye turkish travel immobilien real estate makelaar home homes house. Villa land network sun sea nature history istanbul accommodation business hotels holiday riviera luxus køb investering.


Det er stejlt og varmt at gå op i citadellet, men man kan tage en taxi eller dolmus til hovedporten og gå gennem de gamle gader med husruiner fra seldsjukkisk og osmannisk tid. Fra øverste bastion ”Ic kale” er der en storslået udsigt over havet, byen og Taurus-bjergene. Nede ved havnen ligger Kizil Kule (Det Røde Tårn) opført i 1225 som en del af forsvarsanlægget. Det ottekantede tårn fungerede som cisterne for at sikre byens vandforsyning under en belejring. Det seldsjukkiske skibsværft fra 1227, hvor sultanen lod sine krigsskibe bygge, er anlagt i store hvælvinger under klippen og bruges endnu af Alanyas fiskere.

Fra havnen kan man med båd komme rundt om borgklippen og se de forskellige havgrotter. ”Drypstenshulen” Damlatas er tilgængelig fra byen. Den har en konstant temperatur på 23 grader C og svagt radioaktiv luft, der er gavnlig for astmapatienter. Ligger tæt ved Kleopatra beach som er en meget flot strand som efter myten var Kleopatras yndlingssted. 19 km vest for Alanya ligger Incekum (fin sand) beach med alle muligheder for vandsport. Alanya er en meget moderne by med alle muligheder og kaldes for middelhavets perle i Tyrkiet.

Navnet stammer fra den seldsjukkiske sultan Alaaddin Keykubat, som byggede byen op sådan som vi kender den i dag, i 1224. Indbyggertallet varierer meget fra sommer til vinter. Det officielle indbyggertal er dog ca. 100.000 hvoraf ca. 15.000 er europæe
På afstand ser man byens varetegn, den 250 m høje borgklippe, med citadellet omgivet af en 8 km lang borgmur. Klippehalvøen med den gamle bydel danner skel mellem Pamfylien mod vest og Kilikien mod øst. Sin store tid havde Alanya i 12.-13. årh. som vinterresidens for de seldsjukkiske sultaner i Konya, der her havde skibsværft og flådehavn. Den travle handelsby med en befolkning af grækere, jøder og saracenere blev i 1471 erobret af osmannertyrkerne. Det siges at Kleopatra og Antonius tilbragte deres hvedebrødsdage i Alanya og således var stedets første turister. Nu har de gode badestrande og det gode klima fået den moderne turisme til at blomstre.
Det er stejlt og varmt at gå op i citadellet, men man kan tage en taxi eller dolmus til hovedporten og gå gennem de gamle gader med husruiner fra seldsjukkisk og osmannisk tid. Fra øverste bastion ”Ic kale” er der en storslået udsigt over havet, byen og Taurus-bjergene. Nede ved havnen ligger Kizil Kule (Det Røde Tårn) opført i 1225 som en del af forsvarsanlægget. Det ottekantede tårn fungerede som cisterne for at sikre byens vandforsyning under en belejring. Det seldsjukkiske skibsværft fra 1227, hvor sultanen lod sine krigsskibe bygge, er anlagt i store hvælvinger under klippen og bruges endnu af Alanyas fiskere.
Fra havnen kan man med båd komme rundt om borgklippen og se de forskellige havgrotter. ”Drypstenshulen” Damlatas er tilgængelig fra byen. Den har en konstant temperatur på 23 grader C og svagt radioaktiv luft, der er gavnlig for astmapatienter. Ligger tæt ved Kleopatra beach som er en meget flot strand som efter myten var Kleopatras yndlingssted. 19 km vest for Alanya ligger Incekum (fin sand) beach med alle muligheder for vandsport. Alanya er en meget moderne by med alle muligheder og kaldes for middelhavets perle i Tyrkiet.

Fra Hammerslag

Ejendomsmarkedet i Danmark har de sidste fem år været ophedet.
Køberkartotekerne bugner og folks rådighedsbeløb til ejendomskøb er steget som følge af en generel sund økonomi, tunet op med rekordlave renter, afdragsfrie lån, garantilån og voldsomme friværdier. Friværdien i danske ejendomme, altså de penge man har stående i mursten når gælden er trukket fra, har for nylig passeret den magiske grænse: 1 BILLION KRONER! – eller tusind milliarder kroner.
Ja, det lyder vildt og man skulle ikke tro at der findes boligmarkeder, hvor tingene går endnu stærkere end herhjemme, men det gør det i……Tyrkiet.

Hammerslag er i to specialudsendelser taget til den tyrkiske riviera, nærmere bestemt Alanyaområdet, det sted hvor de fleste skandinavere indtil videre har købt feriebolig i Tyrkiet.

Vi tager temperaturen på et boligmarked der ikke ligner noget andet vi kender.

Det er helt viiiiiildt…
Siden danskerne fik lov til at erhverve fast ejendom i Tyrkiet for godt to år siden, har ejendomsmæglerne / ejendomsformidlerne i Tyrkiet, og især i Alanya-området, oplevet en ren sneboldeffekt med hensyn til salget af fritidsboliger.

”I starten gik det rimeligt med salget”, fortæller en entreprenør der bygger lejligheder i Alanya.
”I et af vores komplekser solgte vi 9 lejligheder og det tog cirka to måneder, men i dag går det endnu stærkere. Vi har for nylig solgt en projekt med 60 lejligheder på kun 17 dage”, fortæller Jan Albrechtsen.

En anden aktør i Alanyaområdet fortæller at han solgte godt 60 lejligheder i de første 14 dage af januar 2005 og at han igennem de sidste par år har solgt godt 400 lejligheder til danskere.

I dag står danskerne nærmest i kø for at købe lejligheder og både entreprenører og ejendomsformidlere oplever endda hvordan danskerne i stigende grad også er begyndt at købe ferielejligheder pr. fjernsalg. Det er handler, hvor køberen eksempelvis aldrig har været i Alanya, eller i hvert fald aldrig har set grunden, hvorpå der skal bygges et lejlighedskompleks, og som så alligevel køber en endnu ikke bygget lejlighed via internettet eller telefonen.

I Alanyaområdet har de købere, der var hurtige og fik en lejlighed sidste år, oplevet prisstigninger på helt op til 100 procent på deres lejlighed. I et konkret tilfælde fik et ældre dansk ægtepar inden for fjorten dage to uafhængige bud der lå 50 procent højere end det de havde givet for deres lejlighed blot fire måneder tidligere.

Slangen i paradiset
Tyrkisk bolighandel ligner ikke noget vi kender hjemmefra og selvom der på nuværende tidspunkt er meget langt mellem historierne om folk der er blevet snydt eller bare skuffet i en bolighandel, så er det alligevel tilrådeligt at være på vagt – det er det jo altid. Man kan også sige det på en lidt mere firkantet måde, at det bedste værn imod at blive snydt i Tyrkiet er dig selv.

I Tyrkiet kan en købsaftale være på en enkelt A-4 side, mod de store hæfter, rapporter og tillæg vi kender i en købsaftale hjemme i Danmark. Det siger næsten sig selv at der ikke er plads til de mange juridiske forbehold, reguleringer, rettigheder, servitutter med mere, som følger enhver dansk bolighandel, på et stykke A-4-ark. Der er stort set ingen forbrugerbeskyttelse i Tyrkiet og det betyder eksempelvis, at hvis en mægler fortæller dig noget som er forkert i forbindelse med en bolighandel, så kan du have meget svært ved at komme efter personen bagefter.

Desuden ligger man typisk 20-30 procent af købsprisen på bordet i forbindelse med underskrivelsen af købsaftalen, og da der nemt kan gå op til 2 måneder inden du får dit skøde på ejendommen fra de Tyrkiske myndigheder har du reelt dine penge ude at svømme i tillid til din mægler.

Ved nybyggeri er det også meget normalt at man lægger ca. 30 procent af købsprisen, når man skriver under. Sådan noget som at byggefirmaet stiller med en bankgaranti eller det at du først betaler for din lejlighed når du modtager nøglen, er stort set ikke brugt – og derfor gælder igen at du skal have fuld tillid til vedkommende du køber af.

Man har selvfølgelig altid sin købsaftale, både ved de opførte lejligheder og dem som er købt på projektstadiet, og det dokument er ifølge tyrkisk lov et bindende dokument også i forhold til mægleren / entreprenøren. Med det kan du bagefter kræve din ret til din del af ejendommen eller den grund som måske kun ligger der, men det er alt sammen noget som man først skal igennem det tyrkiske retssystem med – og det ønsker de færreste nok at prøve.

Se Hammerslag i Tyrkiet
Alt i alt er Tyrkiet et meget spændende marked med sine mange facetter, muligheder og en udvikling der går stærkere end det meste – lidt for stærk vil nogen måske mene.

Det næste store skridt for tyrkerne bliver deres mulige indtræden i EU, og de kæmper for hver dag med at komme et skridt nærmere en optagelse. I oktober måned i år starter de egentlige optagelsesforhandlinger mellem EU og Tyrkiet, hvor man skal fastlægge retningslinierne for en mulig optagelse. Hvis det lykkes tyrkerne at komme ind i varmen, så vil interessen for at købe ferieboliger i landet højest sandsynlig ikke blive mindre, men hvor mange år der går og om de i det hele taget kommer med er der nok ingen der ved med sikkerhed.

Tyrkiet - Alanya - Mahmutlar
Køb lejlighed på den tyrkiske Riviera.

Her ligger Tyrkiet

Følgende er lånt fra: Rejseholdet i Alanya

Rejseholdet, som vi kalder os, har forel?big v?ret i Tyrkiet 2 gange. F?rste gang i 1990, anden gang i 2001. I begge tilf?lde gik turen til Alanya, hvorfra vi foretog udflugter langs kysten og ind i landet. Jeg har altid selv v?ret imponeret af den betydning, som Tyrkiet (Lilleasien) har haft for den vestlige civilisation. Mange af de tidlige gr?ske filosoffer som Thales fra Milet - kom fra vestkysten af det, som vi idag kalder Tyrkiet. Kong Midas, som ?nskede at forvandle alt til guld, boede her. Legendariske Troja, som jeg har h?rt om fra barnsben, ligger i Tyrkiet. Homer er efter sigende f?dt i Izmir. Guderne Apollo, Artemis og Afrodite kommer her fra. Da Prometheus havde stj?let ilden fra Guderne, blev han af Zeus forvist til den ?stlige del af Tyrkiet. Eufrat og Tigris, som vander livets tr? i Paradiset, har deres udspring i Tyrkiet. Cleopatra valgte den tyrkiske middelhavskyst til sin bryllupsrejse. Alexander den Store kunne heller ikke modst? Anatoliens fristelser. Abraham kom (muligvis) fra den syd?stlige del af Tyrkiet. Paulus gjorde et ophold p? to ?r i Efesus, f?r han fortsatte sin udbreden af det kristne budskab. Jomfru Maria, Maria Magdalena og Johannes levede her til deres d?d. Silkevejen, som bl.a. Marco Polo fulgte til Kina, g?r gennem Tyrkiet. Admiral Piri Reis, som udarbejdede de f?rste korrekte kort over Amerika og Atlanterhavet, kom her fra. Og tro det eller lad v?re, Julemanden - Sankt Nicholas - er f?dt her. Overalt i Tyrkiet finder man minder om denne glorv?rdige fortid.

Jeg bilder mig ikke ind at v?re ekspert i tyrkiske forhold efter sammenlagt 4 ugers bes?g, men m?ske kan du alligevel have lidt forn?jelse eller ligefrem gavn af at l?se om vores oplevelser.

Ogs? denne gang landede vi i Antalya, som har en international lufthavn. Flyvetid knap 4 timer. Det f?rste skilt, vi s?, advarede om, at vi ville f? en b?de p? ikke mindre end 80 millioner (80.000.000) TL (tyrkiske lira), hvis vi trodsede rygeforbudet. Et slag p? lommeregneren viste, at det svarede til ca 500 danske kroner. Herefter blev vi i busser transporteret 120 km ?stp? til Alanya, en k?retur p? godt 2 timer med et mindre ophold undervejs. Her fik vi en id? om det tyrkiske prisniveau, da vi for 100 kroner fik 35 kroner tilbage ved k?b af 6 ?-liter ?l og et par flasker vand.

Klima og geografi

Vejret i den sydlige og vestlige del af Tyrkiet er almindeligt middelhavsklima med varme, t?rre somre og milde vintre. I det centrale Anatolien er somrene ogs? varme og t?rre, men vintrene kan v?re meget kolde. I nord ud mod Sortehavet regner det indtil 330 dage om ?ret, mens klimaet i de ?stlige bjergegne n?rmest er alpint.

  Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
dagtemperatur
10
11
13
16
20
25
28
28
28
25
20
15
natttemperatur
6
7
8
11
15
19
24
23
21
14
10
8
vandtemperatur  
17
17
18
21
22
24
27
28
28
27
25
22

Som det fremg?r af ovenst?ende, er det en god id? at bes?ge Tyrkiet udenfor den varmeste periode. Vores f?rste tur fandt sted i juli m?ned under ekstreme varmeforhold. Vores seneste bes?g foregik i f?rste halvdel i september med dagtemperaturer omkring 30 grader, nattemperaturer omkring 20 grader og med en vandtemperatur p? 23-24 grader. Det anbefales at l?gge sine bes?g i april/maj eller i september/oktober. Men i ?vrigt er det tyrkiske middelhavsklima mildt om vinteren. 10-15.000 turister bor i Alanya i vinterperioden.

Satellitfoto af Tyrkiet Tyrkiet har knap 70 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor p? landet. De st?rste byer er Istanbul (7.4 mill.), hovedstaden Ankara (3.2 mill), Izmir(2.7 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya (1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 99% af befolkningen er muslimer, st?rsteparten tilh?rer den suni-muslimske retning. Tyrkiet har en sekul?r forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Det tyrkiske sprog h?rer til samme sproggruppe som finsk og ungarsk. Det tales af ca. 150 millioner. Siden sprogreformen i 1926 har man benyttet det latinske alfabet.

Geografisk og kulturelt rummer Tyrkiet s? mange ekstremer, at det vil tage et helt liv at udforske dem. For dem, som s?tter pris p? badeliv, tilbydes rent, bl?t vand og pragtfulde strande. Turkiet har mere end 8000 km kystlinie mod Middelhavet, ?g?erhavet og Sortehavet. Arealet udg?r mere end 775.000 km? med gr?nse mod Gr?kenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Med 97 procent beliggende i Asien (Anatolien)og 3 procent i Europa (Trakien) betragtes Tyrkiet som en bro mellem ?st og vest.

Som det fremg?r af ovenst?ende satellitfoto er st?rsteparten af Tyrkiet bjergomr?de, som gradvist stiger, jo l?ngere man kommer ?st p?. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter eller mere over havets overflade. Mod syd rejser Taurus bjergene sig fra de frugtbare sletter mod Middelhavet. Et af h?jdepunkterne - b?de bogstaveligt og i overf?rt forstand - er de betagende vulkaniske landskaber i Cappadocia i det centrale Anatolien med dets karakteristiske s?jler og skulpturelle dale, som er formet af tusinder af ?rs erosion, med dets hundreder af klippekirker og underjordiske byer, skabt af tidligere civilisationer og tidlige kristne. Pamukkale med dens kaskader af limstens terrasser, som er dannet af ?rhundreders l?b af termale kilder. Ararat bjerget i det ?stlige Tyrkiet, hvor Noahs ark efter sigende strandede efter syndfloden. De talrige caravanserais - datidens moteller - langs Silkevejen samt de utrolige mosk?er vidner om de store kulturperioder under Seljukkerne og Ottomanerne.

Tyrkiets historie

Ogs? denne gang havde vi forberedt os inden afrejsen. ?n af de turistguider, vi anskaffede, indeholdt godt 100 siders beskrivelse af Tyrkiets historie, s? jeg kan selvf?lgelig kun give dig en overfladisk gennemgang p? disse sider.

Hittitterne
Det f?rste kendte folkeslag var Hittitterne, som dominerede Anatolien fra bronzealderen (ca 2000 BC). Indtil ?r 1900 kendte man stort set kun hittitternes eksistens fra ?ldgamle ?gyptiske skrifter samt fra biblen. I 1834 fandt en fransk arkitekt ved et tilf?lde nogle gamle ruiner i n?rheden af Bogazkale, men disse blev ignoreret, da man fandt det usandsynligt, at der skulle have v?ret en gammel civilisation p? et s?dant ?de sted sted. Men i 1905 fandt et tysk hold et antal lertavler med information om disse hittitter. Det lykkedes at tyde sproget, og det viste sig, at man havde fundet de ?ldste vidnesbyrd til dato om indo-europ?iske fund. I dag ved vi, at hittitterne kom til Lilleasien fra den anden side af Sortehavet. Hittitterne var et steppefolk, som tilbad et stort antal forskellige naturguder, bl.a. en solgudinde og en stormgud. De medbragte mange mytologiske figurer fra deres hjemland.

Hittitterne overtog efterh?nden hele Anatolien, og i 1594 BC slog de endog det magtfulde Babylon. Og i 1288 BC slog de ?gypten i slaget ved Kadesh, hvorefter der blev indg?et en fredsaftale. Som s? ofte f?r blev aftalen beseglet af et ?gteskab, denne gang mellem datteren af Hattusilis III og farao Ramses II. P? et tidspunkt besatte de st?rsteparten af det nuv?rende Syrien.

Perserne og Gr?kerne
Fra omkring 1150 BC begynde gr?kerne at invadere den vestlige del af Anatolien. Og den hittittiske krigsmaskine "gik i kn?", da gr?kerne angreb Troja omkring 1250 BC. Den masive invandring fra de gr?ske ?er og bystater lagde et kraftigt pres p? hittitterne, og en r?kke sm? konged?mmer foranstaltede mindre opr?r. I 546 BC erobrerede perserne under kong Kyros det vestlige Anatolien og tog kong Kr?sus til fange.

Omkring 330 BC blev Perserne "sat p? porten" af Alexander den Store, der som bekendt tilk?mpede sig herred?mmet fra Gr?kenland til Indien. I 334 BC indtog han Byzans p? sin felttog mod Persien. Efter Alexanders d?d (323 BC) sloges hans generaler om boet, og det gr?ske verdensrige begyndte at g? i opl?sning.

Romerne
N?ste fremmede stormagt i Anatolien var romerne. F?rst blev der indg?et et forbund med Rom. I 133 BC lod Pergamons konge riget g? i arv til Rom - uvist af hvilken ?rsag. Dette medf?rte en del uro og opr?r, som blev nedk?mpet med h?rd h?nd af bl.a. Pompejus. Julius C?car afsluttede dette arbejde, og det var ved den lejlighed, han udtalte de kendte ord "Jeg kom. Jeg s?. Jeg sejrede". Efter en periode med uro s?nkede roen og freden sig over Anatolien, og velstanden voksede. Romernes liberale indstilling til religi?se forhold gav gode vilk?r for udbredelse af kristendommen. Fx boede Paulus mere end 2 ?r i Efesos, og hans mange rejser i bl.a. Anatolien er levende beskrevet i Apostlenes gerninger. Efter ?del?ggelsen af Jerusalem i ?r 70 flygtede mange j?der til det centrale Anatolien, hvor de fandt et fristed. Evangelisten Johannes menes at havde skrevet det fjerde evangelium i Efesos. Jomfru Maria skal have boet i en hytte i n?rheden, indtil hendes d?d. Filip rejste til Pamukkale, hvor han senere led martyrd?den.

Det byzantinske rige
Efter at have vundet borgerkrigene i Rom (?r 312) besluttede kejser Konstantin, at flytte det romerske imperiums hovedstad. Valget faldt p? en lille by Byzantium ved Bosporus, og i 330 indvidede man den nye hovedstad, som fik navnet Konstantinopel. I virkeligheden d?bte Konstantin byen Ny Rom, men i praksis kom den til at hedde Konstantinopel. Kort f?r sin d?d overgik Konstantin til kristendommen, som blev den officielle religion i det byzantinske rige. Det romerske imperium blev del i et vestromersk og et ?stromersk rige. Mens den vestlige del af riget blev invaderet af goter, vandaler, frankere m.fl. trivedes den ?stlige del - den byzantinske - udm?rket.

Fra det 7. ?rhundrede begyndte den arabiske invasion, som introducerede islam i Anatolien. I 675 p?begyndte araberne en belejring af Konstantinopel, som kom til at vare 4 ?r. Byen holdt dog stand p? grund af sine solide bymure. Men gradvis mistede det byzantinske rige flere og flere af sine provinser til araberne, men der var dog ogs? perioder med opblomstring. Afslutningen kom i 1453, da Konstantinopel blev indtaget og skiftede navn til Islamboul - Islams By.

Seldjukkerne
I det 11. ?rhundrede grundlagde en relativ ukendt tyrkisk stamme, seldjukkerne en stat i Iran med Isfahan som hovedstad. Seldjukkerne viste sig at v?re v?ldige krigere. Efter omvendelse til islam betragtede de sig som arvtagere til de omr?der, som var blevet erobret under og efter Muhamed. De l? i stadig kamp med byzantinerne. Fjendtligheden var dog ikke st?rre, end at man kunne st? sammen og sl? mongolske invasionsfors?g tilbage. I de f?lgende ?r oprettedes den anatolske seldjukkiske stat som en del af det store seldjukiske rige, der regerede over det, der nu er Tyrkiet, Iran og Irak. Seldjukkerne blev stadig oftere udsat for mongolske overfald, ligesom de ogs? blev presset af korsfarerne.

Osmannerne
Osman (1258-1326) Og nu dukkede en ny akt?r op p? den anatoliske scene, osmannerne. En legende fort?ller om en flok udmattede seldjukker under ledelse af Alaeddin af Konya, som var h?rdt tr?ngt af en flok mongoler. Netop som alt h?b var ude dukkede en rytterskare op p? en bakketop og blandede sig i kampen p? seldjukkernes side. Da den taknemlige Alaeddin efterf?lgende spurgte om den fremmede leders navn, l?d svarer "Mit navn er Ertugrul, og jeg er far til Osman". Osmannerne, som de siden blav kaldt, slog sig ned i det vestlige Anatolien, og grundlagde Det osmanniske imperium. Snart efter overgik de til den islamiske tro. I 1453 var osmannerne under Mehmet Erobreren st?rke nok til at indtage Konstantinopel. Den pr?gtige domkirke Hagia Sofia ?ndrede status til en moske. Ottomanerne fortsatte med at udvide deres territorium og beherskede snart Syrien, ?gypten og Saudi Arabien med de hellige byer Mekka og Medina. Under sultan Suleyman den Pr?gtige (1495-1566) strakte rigets gr?nser sig fra udkanten af Wien til den persiske golf, og fra Krim til Nordafrika s? langt sydp? som Ethiopien. Det ottomanske rige fortsatte med at vokse, indtil det i 1683 led sit f?rste st?rre nederlag ved belejringen af Wien.

Suleymans efterf?lgere kunne imidlertid ikke fastholde det osmanniske imperiums magt, og en lang nedtur begyndte. Det ottomaniske riges unders?tter gjorde opr?r, som ofte blev st?ttet af de europ?iske stormagter. Efter bitre opg?r i 1832 blev konged?mmet Gr?kenland grundlagt, og serberne, bulgarerne, rum?nerne, albanerne, armenerne og araberne fulgte snart efter med krav om selvst?ndighed.

De europ?iske stormagter sv?rmede som gribbe over det smuldrende imperium. Uheldigvis tog Tyrkiet parti for Tyskland under f?rste verdenskrig. Og i 1918 gik de krigens sejrherrer i gang med at dele Tyrkiet: Irak og Pal?stina blev overdraget til England, Syrien og Libanon til Frankrig osv. Det s? sort ud for "Europas syge mand", som man kaldte Tyrkiet. Men .. "n?r n?den er st?rst..."


Mustafa Kemal Atat?rk
Kemal 'Atat?rk' Mustafa Atat?rk er f?dt i 1881 i Saloniki, dengang en ottomansk by. Hans far d?de, da Mustafa var dreng. Han gik f?rst p? en religi?s skole, men kom herefter p? en moderne skole. I 1893 kom han p? milit?rakademiet, hvor hans matematikl?rer gav ham navnet Kemal, som betyder perfektionist. Herefter blev han kaldt Mustafa Kemal.

I 1905 forlod Mustafa Kemal milit?rakademiet med rang af kaptajn. Han blev udstationeret i Damaskus, hvor han sammen med kolleger dannede en bev?gelse "f?dreland og frihed" i modstand mod sultanens despotiske styre. Han vandt h?der for sin indsats i Albanien og Tripoli. I 1915 blev oberst Mustafa Kemal nationalhelt for sit forsvar af Gallipoli, og det lykkedes at kaste invasionsstyrkerne tilbage. I de f?lgende 2 ?r tjente han som general for ottomanske styrker i Pal?stina og Aleppo.

I 1919 startede Mustafa Kemal en uafh?ngighedskrig for at slippe af med det forhadte sultanstyre. Og den 23. april 1920 blev der dannet en nationalforsamling. I juli 1923 underskrev regeringen Lausanne traktaten sammen med England, Frankrig, Gr?kenland, Italien m.fl. Og i oktober blev Ankara udn?vnt til hovedstad for den nye tyrkiske stat, og Mustafa Kemal blev valgt til pr?sident.

De f?lgende ?r gennemf?rte Mustafa Kemal et stort antal reformer i landet. Der blev etableret et nyt politisk og juridisk system, b?de regering og undervisning blev sekul?rt (dvs verdsligt i mods?tning til religi?st baseret), kvinderne fik flere rettigheder, det latinske alfabet blev indf?rt i stedet for det arabiske osv. Desuden blev der lavet masser af reformer af videnskab, landbrug og industri. I 1934 gav nationalforsamlingen han tilnavnet "Atat?rk", som betyder "Tyrkernes fader". I 1938 efter nogle m?neders sygdom d?de denne store statsmand, men han lever stadig i den tyrkiske befolknings bevidsthed. Hver by har en statue af ham, og hans billede er h?ngt op i talrige forretninger.

Heldigvis lykkedes det Atat?rks efterf?lger, Ismet Insny at holde Tyrkiet neutral under anden verdenskrig. I dag er Tyrkiet en republik, baseret p? et demokratisk, verdsligt flerpartisystem. Nationalforsamlingen v?lges ved frie valg, og landet styres af en regering under ledelse af en premierminister. Tyrkiet har v?ret medstifter af OECD og the Black Sea Economic Cooperation Organisation, medlem af NATO, Europar?det og Europaparlamentet samt associeret medlem af EU. Tyrkiets forh?bninger om at komme med i EU trues desv?rre af problemer med menneskerettighederne, en ustabil ?konomi samt ikke mindst vedvarende problemer med de kurdiske mindretal, som udg?r ca 10 millioner.

Lille tyrkisk sprogguide
Det tyrkiske sprog skrives som n?vnt med latinske bogstaver, dog anvendes nogle f? specialtegn. Der l?gges almindeligvis lige meget tryk p? alle stavelser.

F?lgende bogstaver udtales specielt:
c = dj Cami (moske) udtales djami
c = tj Foca udtales fotja
g forl?nger den foranst?ende vokal og er selv stum Dag (bjerg) udtales daa
i (i uden prik) udtales som en mellemting mellem ? og e Alti (seks) udtales alte
s = sch Kusadasi udtales Kuschadase
y = j Yeni (ny) udtales jeni

Hilsener og h?flige vendinger:
P? hilsenen "hos geldiniz" (velkommen) svarer man "hos bulduk" (det er en gl?de at v?re her).
God morgen Gunaydin
God dag (hej) Merhaba
God aften ?yi Aksamlar
Farvel (siges af den, som tager afsted) Allahaismarladik
Venligst (please) Lutfen
Tak Tesekkur ederim eller mersi
Ja Evet
Nej Hayir

P? restaurant:

Br?d

Ekmek
Vand Su
Mineralvand Maden suyu
Juice Meyva suyu
Vin (r?d/hvid) Sarap
?l Bira
Lam Kuzu eti
Kalv Dana eti
Kylling Pilic/Tavuk
Fisk Balik
Sk?l Cherefe

Spisekortet:
Br?d Ekmek
Forretter Mezeler
Krydret lever med l?g Arnavut cigeri
Kold kylling i valn?ddepure med hvidl?g Cerkes tavugu
R?, krydrede k?dboller Cig Kofte
Fyldte muslinger Midye dolmasi
Fyldte vinblade Yaprak dolmasi
Kallun (komave) suppe - Jeg har pr?vet det i Gr?kenland ;-( Iskembe corbasi
Fil?t Bonfile
Lam stegt p? roterende spid D?ner kebap
Lammekoteletter Pirzola
Grillet lam p? spid Shis kebap
Grillede k?dboller p? spid Shis kofte

Ris:

Pilav:
Ris blandet med n?dder, korender og l?g Ic pilav
Kn?kkede hvedekerner (bulgur) Bulgur pilavi

Frugt:

Meyvalar:
Druer Uzum
Bananer Muz
Vandmelon Karpuz
Ferskner Seftali
Kirseb?r Kiraz
?bler Elma
Figner Incir


Find din drømmebolig ved Middelhavskystens Perle Muhmutlar ved Alanya i Tyrkiet

Vi har gjort mange danskere til vores tilfredse kunder, og vil gerne gøre dig tilfreds - Bare kontakt os.

Luksus Lejligheder på den Tyrkiske Riviera – Mahmutlar ved Alanya - KUN direkte fra Bygherrer - Priser fra 430.000 kr. – en god investering!
 

SiteMap - Bolig i - Alanya / Mahmutlar

Tyrkiet - Køb Luxus Lejlighed i Tyrkiet - Alanya - Mahmutlar - Information
Luksus Lejligheder på den Tyrkiske Riviera – Mahmutlar ved Alanya - KUN direkte fra Bygherrer - Priser fra 39.500 euro – en god investering!
Tyrkiet, lejlighed, købe, lej, leje, antalya, alanya, Mahmutlar, burdur, turkey, turkei, türkiye, turkish, travel, immobilien, real estate, makelaar, home, homes, house, villa, land, network, sun, sea, nature, history, istanbul, accommodation, business, hotels, holiday, riviera, luxus, køb, investering.

 

pompy wtryskowe|cheap huarache shoes| cheap jordans|cheap jordans|cheap air max| cheap sneaker cheap nfl jerseys|cheap air jordanscheap jordan shoes